Baby testen

– Overvejer du/I at blive gravid, eller få barn nummer to/tre/fire.., så tag lige denne test først, det kan være en hjælp…

Griseri test

Smør Nutella på sofaen, og en lille smule op ad gardinerne. Læg en frikadelle bag sofaen, og lad den ligge hele sommeren… 

Legetøjs test

Få fat i en kasse med 25 kg legoklodser ( ved mangel af legoklodser, kan tegl benyttes istedet). Få en rigtig kammerat til at sprede dem i hele huset/lejligheden ( alle rum skal indgå i testen). Tag bind for øjnene og prøv så at gå ud på badeværelset eller til køkkenet… Det er ikke tilladt at hyle op eller brokke sig, da det jo kan vække et barn om natten… Supermarkeds test

Lån et eller to mindre dyr, (geder er bedst) og tag dem med i supermarkedet, helst det lokale. Hold hele tiden øje med dem og betal for alt hvad de ødelægger eller spiser…

Påklædnings test

Skaf dig en stor sur og ikke mindst levende Blæksprutte. Prop den ned i et lille indkøbsnet og sorg for at alle armene bliver indenfor…

Madnings test

Køb en stor plastickande til mælk. Fyld den halvt op med vand og hæng den ned fra loftet i en snor. Sæt kanden i svingninger og prøv nu at hælde skefulde af gennemvæddet havregryn ned gennem tuden på kanden, mens du leger, du er en flyvemaskine. Når du har gjort det og kanden er færdig madet, kan du som prikken over iét hælde det resterende indhold af kanden på gulvet…

Søvn&Natte test

Forbered dig ved at sy en stofpose og fyld den med 4-5 kg. Sand. Kl. 15.00 tager du posen i armene og begynder at valse rundt på gulvet med den mens du nynner. Dette fortsætter du med til kl. 21.00. Her ligger du posen fra dig og sætter et ur til klokken 22.00, hvor du igen fatter din pose med kærlighed og synger alle de sange du kender. Digt ud over det, 10-12 nye sange, dem skal du synge til kl. 04.00 om morgenen. Stil nu vækkeuret til kl. 05.00 her står du op, laver morgenmad. Dette gøres hver dag i mindst 5 måneder i træk… Glem ikke at se glad ud…

Kreativitets test

Tag en æggebakke. Lav den om til en alligator ved hjælp af en saks og en bøtte grøn maling.

Tag så en tom toiletrulle og lav det om til et flot julelys, du må kun bruge tape og et stykke sølvpapir. Tag til sidst en tom mælkekarton, en bordtennisbold, en tom cornflakes æske og et par tændstikker. Af det skal du lave en tro kopi af Eiffeltårnet…

Bil test

Glem BMW ’en – køb en stationcar (brugt). Tag en isvaffel og læg den ind i handskerummet og lad den ligge der. Find en mønt, put den ind i bilens Cd-spiller. Køb en økonomi pakke småkager og mas dem ned i bilens sæder… Så er bilen klar !!!

Test fysikken hos kvinden

Lån eller køb en stor sækkestol og hæft den fast foran på dit tøj. Lad den sidde i ni måneder. Efter de ni måneder klipper du et lille hul i sækkestolen og lukker 1/10 af sækkestolens indhold ud. Resten lader du sidde… Hvis du er heldig kan du med jævne mellemrum lukke lidt indhold ud… Næste gang du bliver gravid hæfter du bare en ny udenpå…

Test fysikken hos manden

Gå ned på det nærmeste apotek. Læg din pung (pengepung) på disken og sig til ekspedienten at han bare selv skal tage… Gå nu videre til det nærmeste supermarked. Lav en aftale med dem om at din løn bliver overført dertil hver den 1. i måneden…

Når du nu er der, så køb en avis med hjem og læs den i ro og mag. FOR SIDSTE GANG…!

Til sidst

Find et par der allerede har et eller flere små børn. Fortæl dem i timevis om, hvordan de kan forbedre disciplinen, tolerancen, tålmodigheden, pottetræningen og barnets bordmanerer. Læg vægt på at de aldrig bør lade deres børn løbe løst omkring. NYD AFTENEN –DA DU ALDRIG IGEN VIL HAVE ALLE DE RIGTIGE SVAR !!! – Og dagen efter: Sov længe for sidste gang ..!

Er du klar til at få et par børn, følger fremgangsmåden her…

Sådan laves Babyen…

Man tager et styks sund og fornuftig kvinde med begge ben på jorden. Hun tilsættes et æg og en eller to sædceller og stilles til hævning i 8 uger…

8 uger efter tilsættes:

2 spande tårer
300 g uligevægt
4 latterkrampeanfald
2 kg underlige spisevaner
5-10 hysteriske anfald (gerne flere)
2 kg. træthed
1 kg. Kvalme
300 g uren hud.

Det hele æltes godt sammen, til kvinden er godt slatten. Stilles til efterhævning i 7 mdr. ca.  Husk at se til kvinden mindst en gang om ugen, hæver hun ikke som hun skal, kontakt da egen læge..

Forløber hævningen som planlagt, tilsættes en af følgende ingredienser med ca. 1 uges mellemrum. Rækkefølge og mængde efter behag…

Halsbrand
Hedeture
Læg kramper
Hud kløe
Hæmorider
Søvnbesvær
Forstoppelse
Ændret eller helt ophørt sex lyst
Ømme bryster
Åreknuder
Hovedpine
Blodsprængninger
Strækmærker
Bækken smerter
 Rygsmerter
Væskeophobninger (dvs bla stolpe-ben mv)

Eftersom kvinden selv er varmeproducerende er det ikke nødvendigt med bagning i ovn…

Efter 9 mdr. er der klar til servering, men først skal mesterværket løsnes fra formen. Bliv ikke overrasket hvis det tager mange maange timer, det er helt normalt…. Og smerten, den skal vi ikke komme ind på…vel?

Et lille tip !!!

Fortæl hyppigt kvinden, at hun selvom hun mærker ændringer i : spisevaner, sexliv (eller mangel på samme), nattesøvn, energi, psyke, kropsfacon eller i hendes forhold til manden, skal hun naturligvis leve, som hun plejer at gøre, eller hvad hun synes er det bedste… Dette giver som regel det bedste resultat.

Tillykke …..og held og lykke… 

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s