scanning, bastian, og andet.

Ja så har vi også været til vægtscanning, som vi jo skal for at holde øje med om denne bebs bliver lille som Bastian, og om det muligvis er fordi der er noget galt. Nåh men alt ser fint ud, bortset fra vægten, babyen er ca. 400g under normalen, men han rammer lige nøjagtig stadig gennemsnitskurven, så foreløbig er man ikke bekymret, jeg skal dog til endnu en scanning, for at tjekke at han tager på i det rigtige tempo i det mindste, og det skal vi så om 2-3 uger.

 

Bastian er en rigtig lømmel. Han spæner rundt og gør alt det han ikke må, især er han glad for at tage lågene af Oldes krystalskåle og porcelænsdimser. han åbner og tømmer de skabe han finder interessante, og han griner af os når vi siger nej og skælder ud. Så det kan godt være lidt svært at få ham væk fra tingene igen, og man får masser af motion af at løbe rundt efter ham.

Bastian er stadig glad for sin dagplejemor Lisbeth, og det er jeg da også, alt kører bare som en drøm oppe hos hende, og Bastian er glad og tilfreds når jeg henter ham, og vil altid gerne lige vise mig et eller andet legetøj, eller hvad han nu finder interessant.

her den anden dag faldt han da jeg skulle aflevere ham, og slog overlæben så den lige revnede lidt, heldigvis ikke så slemt at det skulle syes eller limes, så da han var okay igen, fik han lov at blive hos Lisbeth, og fik alligevel en god dag, så det var godt jeg ikke tog ham med mig hjem, så havde han bare kedet sig og lavet ballade hele dagen.

I dag var der en af børnene hos en af de andre dagplejemødre, der havde fødselsdag, så der var Lisbeth og Bastian ude, og spise lidt forskelligt boller og kage, de har garanteret rigtig hygget sig.

 

Han er ellers ved at finde ind til sin hysteriske side også, og kan meget nemt finde på at smide sig ned, eller hænge i armen, hvis man går og holder ham i hånden og han synes man skal den anden vej, eller han bare ikke gider holde i hånd.

Han smider sig også ned, hvis det ikke passer ham at man vil fjerne ham fra noget interessant der er forbudt. Og så kan han finde på at tude og skrige, hvis der er noget der ikke vil som han vil lige med det samme. for eksempel hvis Bumlebilen ikke vil holde stille når han prøver at komme op på den, eller hvis han ikke an få fat i sin dyne og få den med sig. Han bliver også hysterisk og råber og smågræder hvis han bærer på noget der er tungt for ham, og han ikke vil tabe det.

 

Bastian kan ikke rigtig tale endnu, men han er da så småt begyndt at komme med noget der skal forestille at være ord, og så pludrer han laaange historier af sted på et eller andet for længst glemt sprog som ingen længere forstår sig på.

 

her er de ord jeg lige kan komme i tanke om at han prøver sig med for tiden.

 

Tak/vær så god = Da og daaaaaaaaa

Hej = Haaaaa

Ja = Ja

Nej = Na

en tår at drikke/tørstig = Tåda

Prut = Bah

Bum/bang = Bah

Far = Far

Morfar = Mofa

Olde = Olde

Hund/vov vov = Vå vå

Traktor = Dado

Bold = Båååå

Blå = Bå

Bog = Bå

Hurra = Aaaaaah

 

ud over det, så hopper han stadig og danser gerne lidt, men det foregår altså også ved at han står på stedet og hopper uden at slippe jorden med fødderne. Han klapper og gør tegn til drala sangen og klappe kage verset.

 

Jeg er jo ved at blive godt rund, og fylder lidt ekstra i landskabet nu. Jeg har mange plukkeveer der godt kan gøre nas, og min bækkenløsning viser sit grimme ansigt hele tiden. så jeg føler mig lidt som en blåhval på land, men det går jo over igen om en 10 ugers tid forhåbentlig. Så en gang imellem tager jeg et ordentligt nap herhjemme, og får både støvsuget og vasket gulve og hvad der ellers trænger af vasketøj og lignende huslige sager, og så går der altså lige et par dage bagefter hvor jeg ikke rører en finger herhjemme, så sådan er det bare. tingene skal jo gøres i mit eget tempo, ellers ender det bare galt siger de kloge. selvom de jo helst så at jeg slet ikke lavede noget som helst, men det er altså lidt svært, hvis hjemmet skal være bare nogenlunde ordentligt at se på, og når man har en livlig søn på 16 måneder i forvejen. så jeg glæder mig hver aften til klokken 19 hvor Bastian er kommet i seng, så kan jeg med god samvittighed sætte mig i sofaen og blive siddende så længe jeg gider.

 

Det var vidst det for nu, så vil jeg og min 30+1 tykke mave stikke af igen, kig eventuelt billedmappen mave08, der er de seneste billeder fra i går hvor jeg var 29+6, så kan i selv se hvalen.

 

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s