Godt nok længe siden, og ny blog side….

Tja, så er jeg altså skiftet over til denne blog, wordpress. Det gjorde jeg fordi spaces lukkede ned, og så kunne man flytte alt sit skrammel her over…. Som sagt så gjort….

Altså her sker jo alt og ingenting kan man sige…. Jeg bager lidt i ny og næ, men det er svært at sælge kager, fordi mange slet ikke vil give prisen for dem, og så har jeg også i lang tid sagt nej tak, til dem der gerne ville købe en af mine kager, fordi jeg har haft svært ved at skulle overholde en deadline. Jeg bliver så nemt stresset for tiden, så det er lettest at takke nej til opgaver, frem for at love en masse mennesker at man kan en masse….

Syprojekter har jeg ikke de store af for tiden….. Jeg har jo stadig Brians julekalender liggende, men for filans da hvor kan jeg bare ikke koncentrere mig om den. Og det er virkelig for dårligt, fordi jeg nu har haft den i 2½ år…. Undskyld Bulle 😉
Men altså, jeg har, siden sidst, syet et par rusbukser og en kofte til en af vikingerne, ellers er det ikke blevet til meget… Eller jo, siden sidste sommer, en kjole til mig selv (som liiiiige mangler det sidste – suk) og også en selekjole i samme stof…..
Her igår lavede jeg så lidt om på en nederdel jeg havde fået af min søster. Den var for stor i livet, og egentlig også lidt for lang, i forhold til hvad jeg går med for tiden. Så jeg syede den til, så den passede som kjole over brystet i stedet for. *
Jeg rynkede den bare ind i ryggen, og lige under brysterne, og syede den så lidt ind i den ene side… Det var “nemt” og hurtigt, og så skal den nok bare lige have et par stropper på…. Kan være den kommer ind under mine sysager en af dagene, for jeg har ikke lige fået taget billeder af den endnu 😉 Måske syer jeg også et farvet bånd på den, lige under brysterne, så den ikke bare er sort i sort…. Men nu får vi se ad….

Ungerne er jo stadig i henholdsvis dagpleje og børnehave, og det går godt med dem. Bastian er blevet en anelse lettere at have med at gøre, sådan rent humørmæssigt. Til gengæld er Felix rigtig ude på ballade for tiden… Hans yndlingsbeskæftigelse er at smide ting ned ad trappen, og æde alt hvad han finder i skabene, samt at tømme alt legoet ud på gulvet, uden at skulle lege med det…..

Både Bastian og Felix har udviklet deres sprog en del siden sidst. I helt forskellige stadier selvfølgelig, da Felix jo altså har fået et rigtigt sprog, med små sætninger, og et meget større ordforråd. Bastian er blevet bedre til at sammensætte sine sætninger, og i øvrigt udtale ordene mere rent…

Felix kan kravle ud af sin tremmeseng selv, hvilket jo er både godt og skidt, fordi det jo er dejligt han selv kan stå op og komme ind og putte i sengen, men skidt fordi det gør han sjældent. Han går hellere straks igang med at smide ting ned ad trappen, eller lister ned i køkkenet hvor han så hiver en masse ud af skabene…..

Felix er også begyndt at slå, og vil ikke rigtig høre når jeg beder ham stoppe, ligesom han ikke vil stoppe sine unoder når han får besked på det. Så han er startet op på time-outs på bænken i gangen. Han forstår jo slet ikke begrebet tid, så han får kun 1 minut, og så kan vi måske udvide det når han har forstået pointen (forhåbentlig). Til gengæld er han altså lidt bedre til at blive siddende det fulde minut, end Bastian er. Bastian går jo fuldstændig i koma når han bliver sat der, og man kan slet ikke tale med ham om hvad han har gjort galt… Så det er jo lidt hip som hap om det der time-out fungerer synes jeg….

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s