Job??? Hvor længe har jeg egentlig det?

Tja, så er der jo som bekendt nedskæringer IGEN på børneområdet. Denne gang ender det ud i en totalt omstrukturering, og det går også hårdt ud over min arbejdsplads, og mit eget personlige job. Hvis man i hvert fald skal stole på det som kommunen nu har sendt ud.

Det korte af det lange er jo at der skal spares penge, og kommunen har, ind til videre, valgt helt at lukke min afdeling, på mit job. Det vil sige at de simpelthen HELT nedlægger en vuggestue, i en integreret institution, som kun har eksisteret i 4½ år ca.

Så har man bygget en ny institution, som er kæmpe stor, lige i nærheden, hvor man påtænker at lave boliger også. Altså et sted hvor man håber at udvide generelt.

Jamen det er da fint. Tænk sig at bruge mange penge på at renovere et hus, som så kommer til at fungere RIGTIG godt på alle områder. For derefter at bygge et helt nyt hus, som man ikke kan fylde op, fordi børnetallet er faldende, og så må man lukke det før renoverede, og i øvrigt fyrre halvdelen af stedets ansatte….

JEG synes det er forkasteligt. Vi har en alenlang venteliste på mit job, folk venter i 100 år på at få plads til deres børn, fordi det er bevist at børnene har det rigtig godt, at vi holder hvad vi lover, samarbejder med forældrene, hjælper børn som har brug for ekstra omsorg/opmærksomhed, og at alle de voksne fungerer rigtig godt sammen som helhed, og kan finde ud af at samarbejde på kryds og tværs, trods mange forskelligheder……

HVORFOR nedlægger man noget, som bevist fungerer efter hensigten? Hvorfor splitter man sådan en gruppe op?

Kommunen henviser til at ved de nye strukturændringer regner de med at man får optimeret alle mulige ting, rent proffesionelt. At det pædagogiske arbejde bliver bedre, at der bliver mere tid til det enkelte barn, og at ressourcerne bliver bedre….
Hvordan kan det lade sig gøre? Når man sætter tæt på 200 børn sammen i et hus, skærer i personalegruppen, beder lederne om at lede flere forskellige institutioner på een gang, og samtidig blander børnene i alle aldersgrupper og kompetenceniveauer på kryds og tværs af hinanden? Og hvem kan dog tro, at det er muligt i en pendlerkommune, at have en institution hvor åbningstiden er 8-15:30 og rent faktisk kunne fylde den med børn? Hvilke forældre kan i dagens Danmark overhovet opretholde sådanne mødetidspunkter, hvis de også skal have et almindeligt arbejde, endda udenbys, som de fleste normale mennesker har?

Ja, jeg fatter det simpelthen ikke.

Og jeg har temmelig sikkert brug for et nyt job i det nye år, selvom jeg virkelig helst ville være fri for netop det. Jeg vil blive hvor jeg er, sammen med mine fantastiske kollegaer, med min omsorgsfulde leder, og med det antal børn vi hele tiden har haft, hverken mere eller mindre. Hvorfor kan det ikke lade sig gøre, når nu det fungerer så godt, for alle involverede parter? Hvorfor skal man ødelægge noget så godt?

Ja ja, jeg er lidt gal i skralden over det, og hvad kan jeg så gøre ved det? Ikke en rygende fis, for kommunerne har jo slet ingen idé om hvordan institutionerne hænger sammen, og fungerer, i praksis… Det er sørgeligt. Jeg mener helt ærligt, at alle de på kommunerne, som beslutter hvad der skal ske hvor og hvornår, bør gå ud i virkeligheden, og prøve at deltage i en kommunalt ansats sko, og på egen krop føle efter om der virkelig kan spares mere nu…..

Jeg håber så inderligt at de indser at det simpelthen ikke kan betale sig i længden, men jeg tror desværre ikke på det efter den seneste melding….

Og oven i hatten, er jeg bange for at jeg skal bruge det halve af natten og imorgen på at kaste op, det har i hvert fald føltes som om jeg skulle hele dagen, og så kan jeg jo imorgen ringe til mine hårdt prøvede kollegaer, og melde mig syg, så de endnu engang kan løbe lidt hurtigere. Æv siger jeg bare… Jeg gider ikke hverken at være syg, eller være nødt til at melde mig syg, det har jeg simpelthen ikke tid til, og det har mine kollegaer heller ikke….

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s