Tour dé kræmmermarkeder og selekjole…

Idag stod den så på Frederiksværk industriens kræmmermarked. Det var en aftale jeg lavede med min far og mine søstre igår. Jeg ville gerne se på noget stof i en bod jeg ikke havde tid til at gennemse sidst jeg var der. Så vi aftalte at tage der op idag.
Det blev nærmest en hel familietur. Bestående af Mig, far, mor, Stina med Magnus og Melina, Anika, og så lige Lissa (Stinas svigerinde). Alle sprang ombord i morfars bus, omkring 10-10:30 i formiddags, og så afsted. Mor og Anika kørte sammen i mors bil dog.

Vi kom til Frederiksværk som planlagt, gik ind ad døren, og spredtes for alle vinde 😉
Nogle skulle tisse, nogle skulle grave efter guld, og andre skulle tjekke helt bestemte boder ud. Jeg gik først mod toilettet, og  derefter direkte til stofpusheren 🙂
Desværre var der ikke så meget stof jeg sådan kunne bruge, men jeg fandt da 3 stykker sort bævernylon, som jeg tænker at bruge til min tæppe-taske .
Jeg synes dog det virkede lidt dyrt, og ringede til en ægte stofpusher i Frederikssund, som kunne bekræfte at stoffet var sat alt for dyrt.
Jeg endte med at få 3 stykker stof for 100 kroner, så det endte med at blive en okay god handel alligevel, så skal jeg bare krydse fingre for at der er nok stof til hele taskens bagside 😉

Nåh så var det vigtigste jo ordnet, og jeg kunne gå på snuse tur i resten af boderne. Jeg nåede dog ikke særligt langt, for så var der pludselig en smykkebod midt i det hele. Hun havde simpelthen alt i smykker og ure 🙂 SÅ fedt.
Den opmærksomme læser vil jo vide, at Bastian snart har fødselsdag, og at han ønsker sig et børnevenligt, og begyndervenligt armbåndsur…
Og hvad ser man så, liiiige der hos smykkedamen 😉 Jow jow det sejeste Spiderman armbåndsur, med gummirem 😉 Selve uret er dog i rustfrit stål, jeg ville helst have haft at det også var i gummi eller noget, for at være sikker på at undgå de her kedelige kradsemærker man nemt ender ud med når man går med et uægte ur. Men altså, jeg tænker at rustfrit stål må være godt nok, og så er remmen som sagt i gummi. Så jeg håber det går. Er i hvert fald sikker på han vil synes det er sejt 😀

Ud over uret fandt jeg også et par fine hjerteformede magnet-øreringe til Melina, når det bliver hendes tur til at fylde år 🙂 De er SÅ fine synes jeg. Sølvfarvede hjerter, med en rød sten i midten, og så er de som sagt magneter, da Melina jo ikke har hul i ørerne 🙂
Jeg fandt også en fin lille lyserød æske, med en sløjfe på, som jeg købte til at lægge øreringene i 🙂
Moster Maria håber at Niece Melina bliver over-prinsesse-lykkelig, når hun ser sine fiiiine øreringe 🙂 Og så håber jeg selvfølgelig også at magneten er stærk nok til at de ikke bare sådan lige falder af, for det ville da være synd synes jeg….

Da vi er færdige der kører vi på McDonalds i Frederiksværk, hele banden, og morfar giver maden til døtrene og børnebørnene. Lissa og jeg er lykkelige for at have to børn med, for sådan nogle børn skal jo have Happy Meals, og idag var der sådan nogle figurer man kunne trykke ud af æsken og samle… Hold da op de blev fine 😉

Nåh, så ind i bussen igen, afsked med mormor og moster Anika, og resten af os videre til Lyngerup loppemarked. Der købte jeg dog ikke noget, men fik en god sludder med den kære Thorbjørn som har det godt 😉
Jeg faldt dog over den sødeste sengeramme i lakeret fyrretræ og med hjerteudskæringer i hovedgærdet. Og så en stolpe i hvert hjørne.
Desværre havde jeg ikke råd til sengerammen lige der, så vi må vente og se, måske jeg kan lokke min far til at give mig den, men først og fremmest skal jeg jo lige finde ud af om mine elevationslameller overhovedet kan passe i den. Det håber jeg virkelig, og så håber jeg virkelig meget også at min far er gavmild og giver mig den, måske i fødselsdagsgave? Han har jo lov at slå sig sammen med nogle flere… Jeg ville være lykkelig for at få det i hvert fald, også selvom det betyder at ALLE må splejse om den 😀

Nååååh, så skulle vi jo egentlig have været kørt hjem, men hvad skuer vores øjne….? Giiiiisp! Et skilt der henviser til lade-loppemarked, og så lige på den vej vi alligevel skal køre på… Arh men det går da virkelig ikke at køre forbi, vi må ind og lure….. Og det siger jeg jer, det er HER man finder guldet… Milliarder af skønne gamle møbler, som skrivebordspulte og kommoder, og søde borde og stole… Og ja, glas og service i alle mulige og umulige afskygninger 🙂
Lissa fik købt lidt gode sager til at renovere, og jeg fik et par fine holmegaards pynteæg, og far fandt en eller anden gasblus dims han simpelthen ikke kunne leve uden 😉

Alt i alt en rimelig givtig tur synes jeg selv 🙂 Og så var det hele jo bare skide hyggeligt altså. Vi har virkelig haft en god tur. Bare kørt rundt og i fællesskab besluttet at køre ind her og der og alle vegne 🙂
Det gør vi gerne igen 😀

Og så var det tid at sætte alle folk af på de rigtige matrikler… Og næste stop Dalby huse, hvor jeg sammen med morfar hentede mine dejlige drenge 🙂
Der var liv og glade dage hos farmor og farfar i Dalby huse, og vi fik en lille snak om lidt af hvert, inden vi kørte hjem.

Hjemme tussede vi lidt rundt, og satte nye ting på plads, og lavede aftensmad, og så tegnefilm og rodede lidt på puter.
Bastian og Felix var meget benovede over de fine nye pomfritter vi fik idag. Eller altså de er jo ikke som sådan nye, men for Felix og Bastian var de nye, for de har nemlig ikke prøvet at få “havelåger” her hjemme før. Kun en enkelt gang hos Tom og Zafir. Men nu fik de det altså også her hjemme. Og farmand Kenneth susede lige ind forbi på vejen hjem fra vikingepladsen, fordi han skulle hente faster Connies brødposer som jeg havde syet for hende. Og så blev han og hjalp til med aftensmaden som vi jo lige var startet på da han trådte ind ad døren.

Efter aftensmaden var der lige lidt sofahygge, men Felix kan jo ikke sidde stille når han når over sin sædvanlige sengetid, så han endte altså med at komme i seng klokken 19:30 ca. og Bastian kort efter, med Bambi på dvd’en i mors soveværelse.
Bastian var lidt svær at få til at falde i søvn, filmen har nok været for spændende, for hver gang den var lige ved at være slut, råbte han ned oppefra hvem jeg snakkede med, fordi han kunne høre henholdsvis olde og morfar i gangen. Så han endte med at få filmen set 3 gange, og klokken blev maaaaaaaaaaaange inden jeg til sidst slukkede og sagde endeligt godnat til Bastian. Han lagde sig heldigvis til at sove med det samme 😉

Jeg har så her til aften fået startet på en selekjole til mit vikingeoutfit. Det er egentlig en kofte jeg havde syet til Thomas, men som blev for lille, og jeg syede en anden til ham. Jeg fik lov at beholde den kofte Thomas ikke kunne passe, og nu syer jeg den så om til en selekjole, lad os håbe det går godt, for mit projekt med at ombetrække køkkenstolene går ærligt talt ikke skide godt lige nu….
Jeg har bøvlet lidt med det, og fået syet lidt for småt, så jeg krydser virkelig fingre for at jeg kan få det til at passe efter en opsprætning….

Anyways, nu roder jeg lidt med den selekjole, og blogger her, og så skal jeg i bad og i seng lige om lidt 🙂

Idag har været en god dag synes jeg 🙂

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s