Pizza med ungerne idag.

Idag startede vi med at gå over til olde Gurli og drikke morgenkaffe, som vi plejer 😛

Men olde Gurli skulle køre lidt efter, og ungerne var hyperaktive, og havde sovet sine ører i stykker tror jeg 😉

Så vi kørte en tur hjem til Ditte og Niels, som stadig arbejder i haven, for at lege lidt. Ditte og Niels, og Andrea har nemlig en masse fedt legetøj i haven, så ungerne kunne få løbet noget krudt af sig 😉
Vi tog lidt boller med, som vi alle spiste af omkring klokken 13, hvor efter vi kørte hjem, så Bastian og Felix kunne få sig en velfortjent lur, oven på alt det fodren kanin, og hoppen i trampolin, og slæben sten de har haft gang i idag hjemme hos Ditte 🙂

Igår syede jeg min tæppe-taske-dims færdig, og idag har jeg lavet en lille ting til små hemmeligheder 🙂

Da jeg var færdig med dimsen til de små hemmeligeheder opdagede jeg at det faktisk var spisetid, men jeg gad ikke rigtig lave mad, så jeg besluttede at ungerne og jeg skulle ud og spise en pizza. men vi gad ikke have de der kedelige dårlige pizzaer bragt ud fra Lyngerup pizzaria, så vi kørte hele vejen til Frederikssund, og spiste alle 3 på Orienten.
Jeg ringede til sådan ca. gud og hver mand, for at få nogle til at følges med os, men jeg var desværre alt for sent ude, for folk havde enten allerede spist, eller var lige ved det. Så vi var altså bare mig og ungerne.

Det var nu også hyggeligt nok faktisk. Og ungerne spiste rigtig meget. De delte en børnepizza, og spiste også lidt pommes frites, og drak en masse cola 😉

På vej hjem kørte vi et smut forbi vikingepladsen, men der var slet ingen mennesker, så vi vendte bare om og kørte hjem i stedet for.

Hjemme blev Felix lagt i seng, og Bastian fik lov til at se en tegnefilm, inden det også blev hans tur.

Nu sidder jeg så her, og skal til at se på noget stof jeg har vasket, som jeg gerne ville sy nye foldegardiner af.

Jeg har allerede foldegardinerne, men de er helt ødelagte, og umulige at vaske, så jeg bruger bare snorene og krogene, og pindene, fra de gamle foldegardiner, og sætter nyt stof på 🙂 I øvrigt også noget stof jeg har fået gratis af Else, da hun skulle have alt stof ud af sin butik 🙂

Chocolate 😀

Mit færdige glas ser sådan her ud, og indeholder små søde hemmeligheder 😉

Bastian ved siden af tæppe-taske-dimsen

Bastian ved siden af tæppe-taske-dimsen.

Tæppe-taske-dimsen foldet ud til picninc/legetæppe.

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s