Felix, nu uden forbinding.

Så har Felix endelig fået sin forbinding af igen 🙂

Vi endte jo med efter ganske mange forbindingsskift, at få lagt en glasfibergips, oppe på håndkirurgisk afsnit. Det fik vi gjort da der var en uge tilbage af de 4 uger han skulle have forbinding på.

Igår, den 13. December 2011 skulle han så have den fjernet.
Og det var ellers ikke så lidt spændende synes vi. Bastian synes også det var spændende, så han fik lov at komme med og se. Han har nemlig slet ikke rigtig været med i noget af det, og jeg synes at dagen hvor det hele skulle af og vi kunne se resultatet, var en god dag for ham at være med.

Da vi kom der op var der lidt ventetid, men den er altid lystigt brugt oppe på håndkirurgisk afsnit, for de har en masse styrketræningsdimser, og bolde, og hulahopringe og jeg skal give jer skal jeg. Endda to små trampoliner. Så ungerne havde travlt med at hoppe rundt, og lege med bolde og alt det der. Ja og moren havde travlt med lige at sikre sig at det ikke gik helt oer gevind, og de blev for vilde.

Kenneth var også med. Det ville han gerne, og jeg synes det var en god idé, hvis vi skulle have en masse info, at vi så havde været to om at høre efter. Og desuden så var det nok smart at der var en voksen til hvert barn 😉

Felix var spændt nok, og godt med, som altid. Og kirurgen og sygeplejersker synes som altid han var en hyggelig fætter 🙂
Meeen det tog lidt overtalelse at få ham til at lege med da glasfiberarmen skulle af, den skulle jo saves af, med sådan en rundsav. Og Felix var jo sikker på at den var riiiimelig farlig den der sav. Men han blev lovet at den ikke kunne skære i hans arm, og at de i hvert fald nok skulle passe på.  Så de fik lov at save.

Det gik faktisk riiiiigtig langsomt, for det var som om den ikke rigtig kunne tygge igennem det glasfiber der. Plus at Felix forbinding jo var ekstra forstærket midt på armen, fordi den gik i stykker allerede dagen efter den var blevet lagt.
Der måtte to sygeplejersker, saven, en masse forskellige sakse, og en stærk far, til at få den af 😉 Og det var lidt et show. Felix’ eneste kommentar var at nu havde de jo ødelagt hans skipper skræk anker, som de havde tegnet på “gipsen” hjemme hos farfar 😉

Da først “gipsen” var kommet af, blev det jo rigtig spændende og uhyggeligt, for så skulle de til at klippe tråde.
Det var nogle virkelig tynde fine tråde, og knuderne var bundet ret tæt på huden, og der var jo en del og ret så tyk sårskorpe stadig, som sad delvist fast i huden.
Så Felix gik helt i panik da de trak i trådene med pincetten, og af de ca. 7-8 sting der var i alt, tror vi nok, måtte de efterlade to, fordi de ikke ville pine ham mere.
I pauserne lokkede de ellers både med saftevand og slik, men Felix nægtede at lade sig bestikke. Bastian ville derimod meget gerne have både saftevand og slik, og kommenterede med fra sidelinien 😉

Mens stingene blev fjernet, sad Felix hos mig, og Kenneth sad med Bastian (som holdt sig for ørerne mens saven blev brugt). Jeg sørgede for dels at holde hans arm stille, så sygeplejerskerne kunne arbejde, men mest holdt jeg ham bare fast, og krammede ham, og kyssede ham, og forsøgte at snakke og overtale ham til at fortsætte, når de søde sygeplejersker hold pauser, som var alle velfortjent.

Der blev heeeeetlv vildt varmt i rummet, så vi endte med at måtte åbne et tagvindue, selvom det så regnede lidt ned på os hehe. Det var lidt morsomt midt i det hele, sådan at blive regnet på 🙂

Da de havde fjernet de sting de ville være bekendt at trække i, gik Felix hen og vaskede fingrene. Det var ikke meget skrubben han havde lyst til, så det frigav desværre ikke flere sting, som vi ellers lidt havde håbet på. Men det var okay. Vi må gerne selv fjerne dem, hvis vi kan komme til det hen ad vejen, men ellers vil de fjerne dem når vi kommer til kontrol i starten af Januar.

Da vi var færdige fik ungerne hver 2 små dinosaurer, som dem man også får hos børnetandlægen, og så kørte vi hjem ad. Vi spiste på et pizzaria da vi nåede til Frederikssund, det synes vi var velfortjent 😉

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Felix 4/12-2008 og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s