Stofbetrukne kasser – DIY.

Jeg har kastet min kærlighed på en ny kreativitet…. Nemlig kasser, som jeg betrækker med stof….

Det hele startede med at jeg ville have ryddet op i min vindueskarm, som er her bag ved min plads i sofaen. Problemet var, at alle mine projekter som brodering, håndsyning, læsning, regninger og meget andet skrammel, altid endte her i vindueskarmen. I ved sådan en den-skal-jeg-ikke-lige-lægge-for-langt-væk-bunke, som så altid ender med bare at være et giga kæmpe mega kaos af papir, stof, tråd, garn, nåle, strikkepinde og gud-ved-hvad.

anyways, jeg var træt af det, og ting begyndte ganske enkelt at forsvinde fra mig alligevel, eller at være for besværlige at grave frem, så alting liiiige måtte vente lidt endnu ;)

Så, jeg fandt et par kasser, og noget fedt gavepapir, som jeg har gået og passet godt på, og kun pakket en enkelt særlig gave ind i ;) Og så gik jeg ellers igang med operation oprydning, og pak en kasse pænt ind…

Det var ikke heeeeeelt så let at få papiret til at sidde helt glat på kassen. Og derfor blev resultatet heller ikke helt så fint som jeg havde håbet. MEN de blev fine nok såmænd :) Og de to kasser med uglepapiret står så fint i min vindueskarm, hvor de så skal forestille at være opbevaring for blandt andet symønstre, en dansk/engelsk ordbog, lidt papirer, et blad, skrivepapir og andet unødvendigt, som alligevel godt liiige kan vente lidt, eller som bare skal være lige ved hånden ;)

Mens jeg lavede de to første kasser blev jeg lidt bidt af det. Og mens jeg sad og funderede over hvor jeg kunne få plads til flere kasser, gik det op for mig, at jeg jo bare kunne bytte mit lidt for store, og meget mørke stuebord, ud med det af min fars med glasplade, som endda passer lidt bedre i min stue, sådan rent størrelsesmæssigt. Og aller vigtigst, så har det en hylde under glaspladen, som jeg så liiiige kunne stille en kæmpe produktion af kasser på :)

Siden det nu er et bord med glasplade, så kan man rigtig se alle kasserne, som er betrukket i 4 forskellige stoffer :)
Og ja, så indeholder de jo alle mulige vigtige unødvendige ting, som bare helst skal være inden for rækkevidde :)
Så nu er alle mine syting også kommet i kasser, som står lige her, under bordet, let at finde, og let at gemme ;)

Du skal bruge:

1 stykke stof i ønsket farve og mønster.
1 stofsaks.
1 kasse (skokasser er gode, og helt gratis).
Lim, jeg har brugt limlak, som jeg har fortyndet lidt med helt almindeligt vand.
1 pensel til lim.
1 dims til at stoppe stoffet ind i revner. Jeg har brugt en anden saks end min stofsaks.

Når du har mere styr på lortet end lort på styret burde dette tage maks en ½ time pr. kasse.

Note. Det er samme fremgangsmåde jeg bruger, når det er papir jeg betrækker kasserne med. Men det kan være meget svært at få de små hjørne-kant-stykker ind i revnerne i siderne på kasserne, derfor kan det være en fordel blot at bukke papiret, og lime det fast under det stykke papir som sidder på den lige flade af kassen. Billede her under….

og her kommer så en billedlig DIY på kasserne af stof.

Find et passende stykke stof, og klip det så det passer med at alle sider kan nå op over kassens sider, ind i kassen, og mindst 5 cm ned ad kassens inderside. Lim kassen fast midt på stoffet.

Klip et firkantet stykke ud ved alle 4 hjørner. Hjørnet ind mod kassen bør være klippet ca. 4 cm fra kassens hjørne, sådan at alle 4 stofsider er ca. 4 cm for brede i forhold til kassens side.

ved alle de afklippede hjørner klipper du lige ned, fra det afklippede hjørne til kassens hjørne. klip ikke helt tæt til hjørnet, men stop gerne 1-2 mm fra kassens hjørne.

Lim så siderne på kassen, og klip det der er for meget på de øvre hjørner af. Start klippet lidt for langt inde på det stykke der skal ned i kassen,og klip skråt ned mod kassens hjørne, og lige forbi, så du og så får tilpasset stykket ved siden af.

Når du har limet den første side fast vil du have et alt for stort stykke stof på hjørnet af kassen, dette korter du af til 2-3 cm.

Det hjørne-stykke du lige har kortet af stopper du så ind i revnen på kassens hjørne.Det er ikke nødvendigt at lime, men hvis du føler for det kan du enten væde stykket i lim, inden du stopper det ind i revnen, eller du kan lidt gelinde proppe en pensel ned i revnen bagefter, og trykke lidt lim af på stoffet, efter du har stoppet det ind. Fortsæt til den side der er lige over for den du lige har lavet, og gør nøjagtig det samme. (det er lige gyldigt om du starter på en kort eller en lang side af kassen)

Fortsæt det beskrevne på billede 5 og 6, til du har styr på alle 4 sider. Og udfør så præcis samme fremgangsmåde på låget, og vupti, en fiiiin kasse har du nu 🙂

Har din kasse ingen revner i hjørnerne, eller er den hermetisk limet sammen i de revner, kan du erstatte handlingen i punkt 6 med at bukke den lille snip rundt om hjørnet og lime den fast. Men noget stof er rigtig svært at få til at lime på sig selv, i hvert fald med det lim jeg har brugt. Det er mest tykke stoffer der har svært ved at lime på sig selv synes jeg.

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s