Lidt fra juledagene…

Tja, jeg burde jo have opdateret hen ad vejen, men det er jeg tilsyneladende ikke så god til for tiden 😉 Men altså, så her kommer lige en godt og blandet pose fra juledagene 🙂

Vi har været meget hjemme, bare fordi vi kunne 🙂 Så der har været mange dage hvor ungerne ikke kom i seng på bestemte tidspunkter, men liiiige fik lov at “bare een til mor” 😉

En af dagene var vi til juletræ, på det aktivitetscenter mormor Jette kommer på. Det var rigtig hyggeligt. Kusine Melina, og fætter Magnus, og moster Stina var selvfølgelig med 🙂
Der er billeder i bunden 😉

Jeg har, som i har set, hæklet masser af julegaver, og ungerne og mig lavede havregrynskugler en af dagen… Det var rigtig sjovt. Ungerne de kiggede og ventede med længsel mens jeg æltede dejen sammen, og der blev ikke tid til først at lade den blive kold og fast inden vi gav os til at trille alle kuglerne…

jeg troede jo, at jeg ville ende med kun at have en halv portion dej tilbage, der var lavet kugler af, fordi jeg regnede med at ungerne ville æde sig igennem dem de skulle trille…
Men de var simpelthen så optagede af alt pynten, og hvilken der skulle rulles i hvad, og hvor de skulle lægge dem i bøtten, at de helt glemte det var spiseligt 😉

Bastian koncentrerede sig især meget om at simultan-trille, og nægtede pure at trille noget som helst før begge hans bøtter med pynt var fyldt op. For de SKULLE trilles samtidig, og der gik også lidt sport i at se hvor mange han kunne trille i een bøtte på en gang 😉

Da vi var færdige, gik vi op til morfar, og viste ham hemmelighederne, og bagefter over til olde og viste også hende hemmelighederne. Der var selvfølgelig smagsprøver til alle der ville have 🙂

Dagen før jul lavede Bastian og jeg en ny portion (de andre var væk på 2 dage), til at spise til juleaften hos moster Stina 🙂 Bastian var så stolt, og da han skulle aflevere dem til moster, var det med besked om at det var en hemmelighed!!!
Og da de skulle på bordet, startede han med at gå en runde hvor han delte ud til alle 🙂

Juleaften forløb rigtig fint synes jeg.
Ungerne var søde til at lade gaverne være, men det skyldtes nok også at de først kom under træet lige inden vi skulle spise 😉
Vi fik spist masser af god julemad, og ungerne var søde til at blive ved bordet, og vi hyggede os alle sammen.

Da vi havde spist færdigt skulle vi jo så pakke gaverne ud. I vores familie har vi aldrig været vilde med at gå rundt om træet og synge alle de sange. Hverken som børn eller voksne. Men jeg synes det er sådan en fin og hyggelig tradition, som er lige i børnenes ånd, hvis i hvert fald man vælger sange der passer børnene 😉
Jeg var vidst den eneste der rent faktisk gad forsøge at gå rundt om træet, men jeg fik overtalt resten af det voksne selskab til at give dte et forsøg, og vi sagde til børnene at vi skulle danse om juletræ og synge en julesang, inden vi skulle have gaverne.

Børnene blev heeeeelt vilde, og jeg tror faktisk de kunne have blevet ved at danse sådan omkring og synge sjove sange i en evighed. Menjeghavde jo lovet de og aftalt med de andre voksne, at for at skåne og tilgodese alle, så ville vi kun synge ‘på loftet sidder nissen’ og så gå straks til gaverne…. Men børnene var ellevilde, og hoppede og dansede og lavede alle fagterne til sangen, og forlangte flere. Så jeg tror vi endte med 3 eller 4 sange omkring træet, hvorefter vi så tog hul på gaverne…

Og gaverne, yaiks for kaos, glad kaos heldigvis. for der var jo mange gaver, og for at spare lidt tid, fik alle lov at åbne en gave på samme tid hele vejen igennem. Men det var jo børnene der hentede og delte gaver ud, og også mest børnene der åbnede, så for søren der var fart på… Vi må vidst prøve at gennemskue en bedre plan til næste gang 😉
Men det gik godt, og alle fik de gaver de skulle have, og alle var glade for hvad de fik 🙂

Efter gaveræset var der faktisk mere gaveræs. I vores familie er vi nemlig helt vilde med pakkespil, og i år sytes vi at de fleste af ungerne var gamle nok til at deltage. Så der var MASSER af gaver på bordet. 3 pr. hoved faktisk.
Vi fik hurtigt forklaret reglerne om at slå en sekser, og tage en gave og IKKE åbne den, men kun passe på den. Og INGEN børn fik faktisk åbnet deres gave, og INGEN børn blev faktisk sure da vi nåede næste punkt i legen, nemlig at stjæle gaver fra hinanande.

Under pakkespillet blev jeg også bare SÅ stolt af Bastian. Bastian har jo en tendens til at være hyper, og ikke lytte så godt, og ikke rigtig kunne vente på noget som helst. Men for søren hvor var han bare SÅ super tålmodig under hele spillet.
Og så var han da bare den eneste der aldrig slog det antal øjne der gav adgang til en gave. Stakkels Bastian. Vi endte med at snyde ham til en gave. For når et barn har siddet, som den eneste omkring bordet, og bare slet ikke vinder en gave, så må man gerne snyde.
Så vi fik ham overtalt til at mor skulle prøve at slå en 6’er for ham, for dte er mor nemlgi bare rigtig dygtig til. Og så slog jeg, og stak fingrene ind under koppen (uden han kunne se det) og vendte terningen til en 6’er, og Bastian tog glad, men roligt, een af de to resterende gaver på bordet. Hvorpå spillet fortsatte til slut.

Alle fik lidt gaver ud af legen, og ungerne grinede af nogle af de fjollede voksenting der var i pakkerne, og vi byttede på livet løs gaverne mellem børn og voksne, så ingen børn sad tilbage med en støvekost eller lignende 😉

Så var det tid til lidt oprydning og afslapning, og det at prøve nogle af sine julegaver. Og så var aftenen pludselig slut, og klokken mange, og vi tog hjem, med gaver under armen, og trætte mætte børn 🙂

Dagen derpå….

Jeg sov på sofaen, igen, den nat. Og blev vækket klokken 4 om morgenen, af Felix’ “moar” ved siden af mig… Jeg kiggede på ham og sagde ja, hvad er der, hvorpå han brækkede sig helt vildt meget, lige ned i hovedet på mig…. AAAAADR!!!
Jeg tror han ramte ALT hvad der var i sofaen, undtagen en enkelt pude.
Og jeg skyndte mig op, iført bræk, stadig, og fik hans tøj af, og skyndte mig at vaske ham i bruseren. Da han var ren, og pakket ind i håndklæde, og vi havde fundet tegnefilm på fjerneren, kunne jeg så selv gå i bad… Puuuh jeg hader at bade når jeg lige er vågnet, men jeg hader altså endnu mere at lugte af bræk.
Derefter var der “kun” tilbage at vaske sofa og tøj og puder og tæpper…
Og klokken lidt i 5 var Felix klar til at komme i seng igen.

Klokken 7:30 vågnede han så op igen, og jeg tænkte at aaaah så kan dagen starte rigtigt, og ungerne skal prøve deres julegaver, men ak, Felix havde dårlig mave, og havde altså overskidt sig selv og hele sengen.. Stakkels dreng, han var heeeelt færdig…
I bad igen, og mere vasketøj, denne gang sengetøj, og mere af Felix’ tøj…

Men så var det heldigvis også slut med det… Jeg fik fortalt ham at det skyldes han havde spist for meget slik til jul, og at det får man ondt i ,maven af, og så kaster man op….
SÅ nu, når vi spiser, og Felix ikke kan/gider mere, så siger han “får ondt i maven mor” 😉 Og så får han lov at slippe 😛

Den 25. blev de hentet hjem til Kenneth, hvor de skulle have deres gaver der fra. Jeg er sikker på de også havde en hyggelig jul der, og jeg ved de synes de fik seje gaver 🙂
De kom hjem igen den 26. 🙂

Så gik der jo nogle dage med at bruge deres nye julegaver, og bare hygge her hjemme med det 🙂

Og så kom nytåret jo nærmere. Ungerne skulle holde deres hos Kenneth, så de blev hentet den 30. På moster Anikas fødselsdag, som jeg kørte op til sammen med Olde, da ungerne var blevet hentet.

Jeg holdt nyåret hjemme hos far, sammen med Lotte, Stephanie, Karl, Theis, Farmor, og søster Stina.
Det gik stille og roligt, med en gåtur for nogle af os halvvejs på aftenen 🙂

Og nu. Nu er det et nyt år, måske forhåbentlig et bedre et, og gerne et mega kreativt et. Der behøver såmænd ikke være nogle store drastiske beslutninger at tage, eller kæmpe forandringer, bare en lille smule forandring, og masser af kreativitet og friske dejlige dage…
Hvem ved, måske endda en tur i sadlen på en eller andens hest 🙂

Godt nytår, og god bagjul alle jer der ude 🙂

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s