DIY – Stor pusletaske.

Der har været efterspørgsel på en DIY på den store pusletaske som jeg lavede sammen med/til Ditte, så jeg vil forsøge mig med at lave en DIY her.

Jeg har ikke syet en taske for at kunne lave denne DIY. Men forsøgt mig med at demonstrere det meste ved at folde to stykker junior dynebetræk, som skal illustrere inderside og yderside.

Materialer:

  • 1 eller 2 stykker junior dynebetræk/ 2 stykker stof, på størrelse med junior dyebetræk. (inderside og yderside).
  • Et billigt fleecetæppe/foer til madrasdelen.
  • Sytråd i den farve du ønsker.
  • Evt.  kantbånd.
  • evt. knap, trykknap, anden form for lukning.
  1. Tag dit dynebetræk (begge hvis du har valgt at bruge to) eller dine to stofstykker, og læg dem oven på hinanden ret mod ret. Sy sammen hele vejen rundt.
  2. Klip så 10 cm af, på hele den ene langside. og klip syningen af i den ene ende på det 20 cm brede stykke du lige har klippet. Sy så den langside sammen, som står åben efter du klippede det af. Vend stoffet, klip det i tre stykker—-> 1 stykke til en evt. lukning på ca. 25 cm, og 2 lige store stykker af resten. Så har du to stropper, og 1 lukkestrop. Tryk på billedet for at forstørre det.
  3. Hvis du vil have din lukkestrop skal lukkes ved hjælp af en knap, skal du nu lave et knaphul i den ene ende af stroppen.
  4. Sy det store stykke sammen igen, men lad et stort hul stå åben på midten, så du kan vende stoffet, og senere putte madrasfyldet/foer ind gennem hullet.
  5. Du skal nu vende det store stykke stof så det ligger vrang mod vrang.
  6. Tag dit fleece (eller andet foer) og klip så mange lag du ønsker á ca. 74 cm X 40 cm.
    Læg det ind imellem de to store stykker stof præcis på midten. og sy det fast fra top til bund i begge sider, og i midten.  Tryk på billederne for at gøre dem større.
  7. Fold begge kortsider ind, så det passer med den størrelse lommer du ønsker. Jeg folder mine så lommerne når lidt fra madrasdelen, og i mit tilfælde passer det med at kanten af lommerne går til præcis 45 cm fra midten af pusledelen. (så kan jeg folde begge sider een gang til, og så mødes de på midten. Sy så fra ende til anden på begge sider.
  8. Sy så fra midten af en lommedel, hele vejen igennem, henover midten af den anden lommedel.
  9. Du har nu 4 store lommer i alt, og skal bare beslutte om der skal være flere lommer, og hvor store de skal være. Vi lavede vidst 3 lommer på een kvartside og 2 lommer på resten af de 3 kvartsider. Tryk på billedet for at gøre det større.
  10. hvis du vil have kantbånd på er det nu du skal sy det på.
  11. Så tager du dine to hanke og sætter på. Husk først at bukke enderne ind så de er pæne. Sy dem på ved at sy en firkant eller et kryds på den del af stroppen der sidder fast på selve tasken, det gør at den holder bedre. Hanke-enderne skal ikke sidde længere fra hinanden, end maks. i hver sit hjørne af madrasdelen (som på mit billede)
  12. Lukkestroppen sætter du fast midt på toppen af madrasdelen, på samme måde som hankene (dog kun den ene ende jo 😉 )
  13. Så syr du din knap eller andet fast på forsiden.

Og voilá, du er færdig 🙂

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til DIY – Stor pusletaske.

  1. holiday 2013 siger:

    You actually make it seem so easy with your presentation but I in finding this matter to be actually one thing that I feel I’d never understand. It seems too complex and extremely extensive for me. I am looking ahead in your subsequent put up, I will attempt to get the grasp of it!

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s