Malede kork-bordskånere – DIY.

Sooooo, mit hjem trænger desperat til farver…. Eller, JEG trænger i hvert fald til at SE på nogle andre farver end brun…. Men jeg er meeeeeget tøvende over for at male mine mørke møbler, som jo i grunden er fine nok. Derfor må jeg forsøge mig på andre måder, ind til jeg enten tør at male mine møbler, eller slet og ret bytte dem ud med nogle andre….

Denne gang går det så ud over noget så simpelt som mine bordskånere. Jeg er en anelse nærrig, når det kommer til sådan noget som bordskånere. De skal sådan set bare virke, sådan som bordskånere nu er beregnet til, og så ikke mere.
MEN mine ender altid med at ligge forholdsvis synligt fremme, når de ikke er i brug. Det gør de, fordi jeg ikke har et egentlig super godt sted til dem. I mine skabe er der selv sagt andre sager, som bør stå i et skab. Og bordplads har jeg ikke så voldsomt meget af. Så de ender altid i vindueskarmen, oftest oven på radioen, eller under en plante/lysedims.

Sådan nogle kork bordskånere har nu altid været dejlig billige, men aldrig særligt kønne at se på. Desuden suger de på livet løs, hvis nu man skulle spilde en dråbe sovs på dem, og det gør vi tit her i huset, fordi ungerne synes at det bedste ved aftensmaden, er at øse op selv 😉

Nåh, men tilbage til det med farver.

Jeg besluttede, som i nok har regnet ud efterhånden, at male mine grimme brune kork- bordskånere.

Jeg har brugt billig akrylmaling. I ved, de der små tuber, som man til tider kan få i discountbutikkerne, til under 50 kroner, for noget der ligner 25 forskellige farver.

Hvis du, som jeg, har en stor tom kedelig væg i dit køkken, kan du jo evt. bore et lille hul i hver bordskåner, og hænge dem op på den der kedelige tomme væg, så har du instant farvesplash, OG dine bordskånere er lige ved hånden hele tiden, uden at de ligger og fylder i en i forvejen crowdet vindueskarm/på køkkenbordet.

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s