Mini chevron tube.

Nøøøøøj hvor har jeg bare søgt nettet højt og lavt og for og bag igennem, for at finde et chevron/zig-zag mønster, som var småt, og som skulle hækles som tube/rør.

Men det findes simpelthen bare ikke. Åbenbart. jeg har ikke fundet et eneste mønster der bare kom tæt på at være det jeg skulle bruge.

i det her tilfælde ville jeg pakke et smarties rør ind i hæklet zig-zag. Et smarties rør er jo ikke så stort, og for at få flest mulige zig-zagger på, var det altså nødt til at være et lille zig zag mønster. Det fandtes så åbenbart ikke. men jeg tænkte at jeg kunne jo sagtens bruge de mønstre der nu fandtes, jeg skulle vel bare trække x antal masker fra, på op og ned turene i arbejdet. Men næææh nej, det er ikke så let, og absolut ikke bare sådan lige til, at transformere et tæppemønster om til et tube/rør mønster, hvor man hækler i en spiral.

så altså, det har faktisk taget sin tid, og noget hjælp fra min mor. Men jeg er kommet frem til noget der passer nøjagtigt, og opfylder alle mine krav 😉

So here goes.

Mini chevron/zig-zag tube.

Det skal du kunne: LM = Luftmasker – FM = Fastmasker – Øgning/3-i-1 = 3 fastmasker i samme – indtagning/3-til-1 = 3 FM hækles sammen – Magisk ring/lukke en kæde – Hækle i spiral – Hækle i bageste løkke – Hækle i forreste løkke – Farveskift. 

  1. Magisk ring/lukket kæde = 5 FM.
  2. Hækl 2 FM i alle = 10 FM
  3. Hækl 2 FM i alle = 20 FM
  4. Hækl 2 FM i alle = 40 FM
  5. Hækl 1 FM i bagerste løkke i alle, slut af med 2-i-1 af sidste og første FM = 39 FM
  6. Hækl 1 FM i alle = 39 FM.
  7. Hækl 3 FM, 3-i-1 FM, 3 FM, 3-til-1 FM. = 39 FM
  8. Gentag nummer 7, ind til tuben har den længde du ønsker, afslut og bryd garnet.
  9. På min tube er der farveskift efter 3 omgange med hver farve, og 1 hvid omgang for hver 2. farve.

Som afslutning på røret har jeg bare syet kanten af arbejdet fast på kanten af røret. så kan det ikke skride rundt i toppen, og det sidder fint tæt til.

Toppen har jeg bare lavet som bunden. Altså, start ved punkt 1, og afslut med 3-5 omgange af punkt 7.
Så har jeg syet den fast på arbejdet, sådan at den kan vippes åben. Inden under har jeg ikke nogen prop i toppen. Det er nemlig ikke nødvendigt, hvis du sørger for at vende strikkepindende med stopperne op ad.
Du kan hækle en lille strop på toppen, og sy en knap fast på røret, som passer med stroppen, hvis du vil sikre lukningen lidt (eller bare tilføje mere pynt).

Håber at se resultatet hvis nogle gør det efter 😀

Jeg anbefaler
Denne metode, til intagning både når det er 2-i-1 og 3-i-1 Invisible decrease/usynlig indtagning.
Denne metode når du vil lukke en omgang (i dette mønster kun til aller sidst) Seamless join/usynlig lukning.
Og denne når du skifter farve 

Mit smarties rør skal fungere som strikkepinde holder. 

I den ende der skal fungere som bund, har jeg valgt at lime det oprindelige låg fast. Jeg limede det fast i bunden af røret, fordi pappet er tykkere der, og låget derfor sidder bedre fast, end det gør i den oprindelige åbnings ende af røret.

For at få røret til at passe, har jeg målt efter min længste pind, plus ca. 1 cm (eller hvad der sådan lige passer ind med mønsteret på hækletøjet). Men 1 smarties rør er ikke helt langt nok i sig selv, så jeg har sat et ekstra rør på. Man kan lime et stykke pap både indvendig, og udvendig mellem rørene, for at samle de to rør, hvis man ikke synes det er nok at sætte dem oven på hinanden i den hæklede tube.

En anden måde at sætte de to rør sammen på, kunne evt. være at lave ens huller rundt i kanten, hvor rørene skal mødes, og så sy dem sammen med noget af det garn du alligevel har ved hånden 😉

Man kunne også helt springe det der med at hækle over. Og evt. male rørene, og så lave ens huller hele vejen rundt i kanten, hvor rørene mødes, og igen sy rørene sammen. Evt. med noget garn som har en kontrastfarve, i forhold til malingen. Forestiller mig at neon-elskende folk vil kunne lide den udgave 🙂

Jeg ved faktisk ikke hvordan du skal bære dig ad med regnestykket, hvis du vil udvide mønsteret. altså hvis du vil tilpasse tuben et tykkere rør… Men mit gæt er at du skal lægge 10 masker til af gangen, og så trække 1 fra til sidst. Sådan at du hvis du skal have 3 takker mere på, skal du tillægge 30 masker i starten, og til sidst hækle to sammen, sådan at du ender med at have + 29 når du starter på selve chevron/zig-zag mønsteret.

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s