Børnene laver juledekoration.

Uha ja, det er jo lidt sent at poste det her. Men altså, vi var i god tid da vi lavede dekorationerne, så det er altså kun min post her der er for sent på den 😉

Nåh, men vi skulle jo lave juledekorationer til her hjemme, og det synes jeg ungerne skulle have fornøjelsen af…

Vi gik en tur i skoven, på en af de første snedage, og havde kælkene med, så vi kunne kælke, og samle lidt grankogler og mos… Men der var faktisk lidt for meget sne, vi faldt over 1 lille grankogle, og egentlig havde jeg selv lyst til nogle store åbne nogle, og det var ikke sådan nogle vi fandt der inde, eller, det var ikke sådan een vi fandt.

Så vi gav os til at kælke i stedet for, eller, det troede vi da i hvert fald… 2 meters kælkning senere var Felix styrtet omkuld, og sur over det, og da det var Bastians tur kørte han også kun 2 meter, før kælken gik i stå.
For lidt fast sne, og for mange løse blade i vores lille skov. Desværre. Vi prøvede ellers virkelig ihærdigt, og undgik at gå på de steder hvor vi ville kælke, så vi ikke fik “brugt” alt sneen, før kælken kom på. Men nej, det lod sig ikke give sig.

Så ud i bilen, og ind i brugsen på tilbagevejen….

Hjemme fandt jeg alt min gamle juledekorationsdims frem. Alle mulige figurer, som jeg ynder at bruge på både adventskranse og kalenderlys dekorationer.  Og også lidt af det ekstra som jeg lige havde købt i brugsen.

Jeg fik anrettet et fad og en kurv, så ungerne hver havde noget at dekorere i. Så lagde jeg avis, og ler, samt mos over leret, i fadene, og hældte ALT juledimsen ud på bordet, og ungerne kastede sig frådende over det hehe.

Det var lidt sjovt at se hvad de valgte, og ikke mindst hvordan de valgte at opstille det.

De skyndte sig helt vildt i starten, og inden jeg havde set mig om var alle mine små figurer brugt i børnenes dekorationer… Også dem jeg selv ville have haft brugt. Men altså, jeg måtte jo så bruge nogle andre….
Jeg lod helt være med at styre dem, fordi jeg synes det kunne være sjovt at se om de formåede at stoppe sig selv. Og som altid var Bastian først færdig, da han endelig havde proppet alt hvad der kunne være ned i hans kurv, og Felix sad et øjeblik længere, men stoppede også først da der simpelthen ikke kunne være flere ting i hans fad.

Faktisk synes jeg alligevel de blev fine de dekorationer. De er jo MEGET mere proppede end jeg selv ville have gjort, men jeg synes alligevel de blev gode.
Vi prøver at huske at tænde dem hver eneste gang vi befinder os i køkkenet, og ungerne nyder at kigge på deres egne dekorationer, mens vi spiser.

Det er Bastians i kurven, og Felix’s i fadet.

Reklamer

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s