Ja, sikke en svær overskrift altså.
Jeg ved ikke om dette hæklesting har et navn, hvis nogen af jer kender det allerede, må i meget gerne meddele mig navnet på det, men i mellemtiden vælger jeg at kalde det BFFM/Bag-Fra-FastMaske. (På US terms ville det så blive med FBSC/From-Bag-Single-Crochet)
Jeg kan godt lide masken, fordi den i bund og grund er lige så let at lave som den almindelige FM, og fordi man stadig arbejder fra højre mod venstre.
Desuden synes jeg at det færdige stykke er utroligt stabilt, og holder sin form godt. DEt er som om det bliver lidt stivere, end hvis man gøre det på den sædvanlige frem og tilbage FM facon.
En billedetutorial følger hermed 🙂
Forestil dig lige at du har lavet først en kæde af for eksempel 15 FM, og dernæst en række af almindelige FM. Nu laver du 1 LM vender arbejdet, og kigger så på billederne her unde 😉
Når du fører pilen over billederne kommer der en lille tekst op. Trykker du på det første billede bliver det forstørret, og du kan samtidig se hele teksten. Her fra er det bare at bladre 🙂
Normalt ville du vende arbejdet, og gå ind i masken forfra, det skal du IKKE med BFFM.
Med BFFM skal du stadig vende arbejdet, men gå ind i masken BAGFRA.
Fang din tråd, og træk en løkke op igennem masken, som du plejer (du er bare gået ind fra bagsiden).
Så har du to løkker på nålen, og din tråd kommer ud foran arbejdet (i stedet for bag arbejdet som den ellers plejer).
Nu skal du vikle tråden om nålen, jeg finder det lettest denne vej rundt. (Det ser ud som om den er viklet omkring 2 gange).
Nu skal du trække tråden igennem begge de løkker du har på nålen. Hvis du holder krogen nedad mod arbejdet, er det lettest (og du vil se at når snoren trækkes igennem, vil den flytte sig, så du kun har viklet om nålen 1 gang). Du har nu færdiggjort en maske. Gentag fra billede 2 rækken ud.
Her kan du se forskellen på hvordan dit arbejde ser ud på retsiden med 3 forskellige FM sting. Nederst, på skrå tiltende mod højre er det BFFM stinget. Næste række er den almindelig FM fra forsiden, og øverste række er den almindelige FM fra dens bagside (som det ville se ud hvis du blot vendte arbejdet, og lavede en række alm. FM)
Detter er vrangsiden, af et stykke arbejde lavet skiftevis i alm. FM og på vrangsiden BFFM.
Her ser du retsiden af et stykke arbejde som er gjort i almindelige FM fra retsiden, og fra vrangsiden har jeg lavet BFFM.
Synes godt om dette:
Like Loader...
Relateret
Om mariamiss6
Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ.
Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet.
Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i
Ikke kategoriseret. Bogmærk
permalinket.