Broderede filt kræmmerhuse – DIY.

Filt kræmmerhuse, forskellige designs.
Min farmor har en veninde som ligger inde med rigtig meget stof. En gang imellem rydder denne veninde op i sit lager, og så sender hun det med min farmor hjem så jeg kan se om det er noget jeg kan bruge.

Sidste gang var det så noget gråt filt jeg fik, og der gik ikke længe før jeg havde fået en idé.

På vores juletræ hænger der altid mange kræmmerhuse og flettede hjerter, og de indeholder altid slik (før eller siden i hvert fald).
De sidste mange år har vi genbrugt nogle kræmmerhuse jeg og ungernes far lavede for mange år siden af håndlavet papir fra bog&idé, da vi fik vores første fælles juletræ i vores første fælles lejlighed.
De papirs kræmmerhuse er efterhånden både godt slidt af at blive hængt af og på, og hvert år mister vi et par stykker til redebyggende mus.

Så da jeg havde gået og luret lidt på det grå filt, fik jeg den idé at lave kræmmerhuse af det, og selv brodere forskellige julemotiver på dem.

Det er der ind til videre kommet ca. 12 kræmmerhue ud af, og jeg synes egentlig de er fine.
Jeg har holdt mig til simple motiver, som kun er broderet i figurens omrids, og på nogle lidt ekstra “streger” for at give det liv og form.

Her får i billeder til en DIY 🙂 English version here.

Filt kræmmerhus klippet ud1. Klip dit kræmmerhus ud i den ønskede størrelse. Lav gerne en skabelon i karton først.

Filt kræmmerhus tegnet op

2. Tegn dit motiv på kræmmerhuset.

Filt kræmmerhus broderet.

3. Ri motivet med 4-6 sytråde eller rigtig broder tråd. Fra vrangsiden (den tegnede side) broderes kun den første gang rundt om motivet.

Filt kræmmerhus broderet, set fra retsiden

4. Når du har broderet motivet første gang fra vrangsiden, broderer du anden gang (altså de manglende Ri sting) fra RETsiden. På den måde er det lettere at ramme stingene nøjagtig, sådan at stingene ikke “stikker af fra hinanden”

Filt kræmmerhus, sådan springer du til et nyt motiv.

5. Når du vil “springe” fra et motiv til det næste, skal du gøre det fra vrangsiden. Filt er tykt, og derfor kan du stikke nålen lige under det øverste lag fibre, fra det ene motiv til det andet. Hvis ikke du gør sådan, vil tråden fra “springene” bliver løs, og hænge i buer inden i kræmmerhuset, når du har syet det sammen.

Filt kræmmerhus, sy kræmmerhuset sammen.

6. Når du har broderet alle motiverne færdige skal du sy kræmmerhuset sammen. Jeg gør som vist på billedet, men du kan selvfølgelig gøre det du synes er pænest. Jeg vil dog sige at jeg synes det er lettest at starte i spidsen af kræmmerhuset, og arbejde sig op ad.

Filt kræmmerhus, sy kanten rundt, og hanken på.

7. Når du har syet kræmmerhuset sammen skal du så hanken på. Jeg syr hele vejen rundt i kanten af kræmmerhuset med ri sting, og sætter hanken på undervejs. Ved hanken syr jeg gerne et par gange i samme sting, for at være sikker på den sidder ordentligt fast.

Og voilá, nye kræmmerhuse til juletræet, eller troldegrenen måske 🙂

Filt kræmmerhuse.

Og her får du lidt inspiration til motiver.

images (1) il_570xN.201829255 download

Hvis du ikke er så god til at tegne selv, eller du bare mangler inspiration kan du billedgoogle det engelske navn for et ønsket motiv efterfulgt af “outline”.

Eksempelvis: Snowman outline

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Broderede filt kræmmerhuse – DIY.

  1. Pingback: Felt christmas cones DIY. | KreaDutten

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s