Hæklet juletræ i krokodillesting – DIY.

Juletræ krokodilleskæl

Jeg har set flere opskrifter på juletræer hæklet i krokodilleskæl sting, også nogle stykker på dansk. Men jeg synes det er super svært at forstå en opskrift hvor det mest er forklaring på forklaring. Derfor er det endt med at jeg har lavet min egen version, og i skal selvfølgelig nok få opskriften.
Det er ikke sikkert I forstår min måde at forklare det på, men så er der i det mindste et par forskellige forklaringer ‘der ude’ og det har tit hjulpet mig i hvert fald, at se den samme ting forklaret på forskellige måder. Lige pludselig fanger man den, så hæng endelig i, og prøv igen, hvis du synes det er svært.

Jeg ved at jeg laver mine krokodilleskæl lidt anderledes end de fleste videoer jeg har set. Men de ender altså med at se ud som alle andre. (I virkeligheden er det kun den del med stangmaskerne før skællene jeg laver anderledes)

Mit træ er lavet i hvidt syntetisk garn passende til en nål nr. 3,5.

Krokodilleskæl juletræ -DIY.

LM/LuftMasker – FM/FastMasker – STM/STangMasker – 

  1. Lav en fundament kæde af 85 STM (eller 85 LM efterfulgt af 1 STM i hver). Luk til ring.
  2. Lav 5 STM rundt om den nærmeste STM (ned ad) , 1 LM, 5 STM rundt om den næste STM (op ad).
  3. Spring næste STM over, og hæft på næste igen med 1 KM, spring næste STM over.
  4. Lav 5 STM rundt om næste STM. (Der vil være 3 ubrugte STM i mellem hver skæl).
  5. Fortsæt til du har fyldt omgangen ud med krokodilleskæl.
  6. Lav en omgang med 1 FM i hver, henover krokodilleskællene. Midt på hvert skæl hækler du ned i midten af skællet. (Fra midte til midte af skællene får jeg plads til 6 FM i alt)
  7. Lav 1 STM i hver FM, men hækl 2 sammen til 1 over midten på hvert andet skæl. På den måde reducerer du antallet af masker og skæl på omgangene.
  8. Gentag fra afsnit 2 – 7 indtil du har 2-3 skæl på en omgang.
  9. lav 2-3 omgange FM efter den sidste omgang, og hækl 2 sammen undervejs til du kun har ca. 6 masker tilbage.
  10. Klip tråden, men ikke helt kort, så kan du væve trådenden igennem alle 6 masker, og trække hullet lukket til sidst. Hæft tråden, og træk den ind på træets inderside.

Noter:

  • Alle omgange afsluttes med KM fra sidste til første M.
  • Det er ikke nødvendigt at starte hvert skæl med 3 LM som erstatning for den første STM. Man kan sagtens bare starte med STM direkte, det gør jeg.
  • Nogle af omgangene med skæl vil vise sig at have lidt for få eller lidt for mange STM til at lave det sidste skæl med det rette antal STM i mellem. Her må man ligesom improvisere, og evt. tælle om man skal sætte et skæl, eller springe det over, i forhold til hvor mange der er på den foregående række.
  • På de sidste par omgange, hvor der ikke er så mange skæl, kan det være nødvendigt at hækle to M sammen over ALLE skællene, for at opnår en passende reducering.
  • Hvis dit træ skal være højere, men ikke større i omkreds, kan du lave 2 af nogle af rækkerne uden at tage ind.
  • Træet kan laves i hvilket som helst garn, når bare du sørger for at tilpasse nålen til garnet så de to passer sammen.
  • Hvis du vil forstørre eller formindske start omgangen på træet, skal du lægge 5 til, eller trække 5 fra (så mange gange som det passer dig).

Lidt billeder til hjælp.

Juletræ 1Juletræ 2

1. Lav en kæde af 85 LM efterfulgt af 1 STM i hver (Eller en fundament kæde af 85 STM).

Juletræ 3 Juletræ 4

2. Lav 5 STM rundt om den nærmeste STM (ned ad), 1 LM, 5 STM rundt om den næste STM (opad).
3. Spring 1 STM over, og hæft med 1 KM i næste, spring endnu 1 STM over.

 

 

 

Juletræ 5    Juletræ 6

3. Spring 1 STM over, og hæft med 1 KM i næste. Spring endnu en STM over.
4. (knappenålen) Lav 5 STM rundt om næste STM. DEr skal være 3 ubrugte STM imellem hvert skæl.

Juletræ 7

6. Lav 1 omgang med 1 FM i hver. Fra midte til midte af krokodilleskællene får jeg plads il i alt 6 FM. I midten af hvert skæl, skal FM gå ned i midten.

Juletræ 9

 

7. Lav 1 STM i hver FM, men hækl 2 sammen over midten af hver anden skæl. På den måde reducerer du omgangene. Når du kommer til de små omgange kan det være nødvendigt at reducere over hvert skæl, for at få antallet af STM til at passe med hvor mange skæl du skal have på

Juletræ 8

9. Efter den sidste omgang skæl laver du 2-3 omgange FM, hvor du hist og her hækler 2 sammen, så du til sidst har reduceret til kun 6 FM.
10. Klip tråden, men lad en lille hale være, så kan du væve halen igennem alle 6 FM, og trække den til, sådan at hullet lukkes. Hæft, og træk tråden ind på træets inderside.

Advertisements

Om mariamiss6

Hækler, nålebinder, syr både i hånden og på maskine, broderer (sjældent), strikker (sjældent), og crafter også lidt i ny og næ. Jeg har to lækre drengebørn, og vi bor i lejlighed på landet. Savner farver og stil i mit hjem, men ejer ikke sans for den slags indretning, underligt nok. Har fyldt mit hjem med mørke møbler, trods jeg faktisk godt kan lide farver. Forsøger at ændre det, så billigt som muligt, et skridt af gangen :)
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Kommenter, så bliver jeg så glad :)

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s